Wilma på sin 3. (og sidste) udstilling

Lørdag d. 19.8.2006 var Wilma så på sin 3. udstilling i forbindelse med Border Collie Klubbens Klubmesterskab. Det var nu præcis et år siden sidste gang. Eftersom Wilma jo i årets løb har bestået hyrdeprøven kunne hun deltage i Brugshundeklassen. Og lad os bare sige at det ikke ligefrem er den mest overrendte klasse. Wilma var den eneste deltager af både hanner og tæver.

Også denne gang stod Gitte Skoubo for fremvisningen. Wilma havde deltaget i hyrdekonkurrencer, hvor hun (som sædvanlig) sluttede af med at rulle sig i en mudderpøl. Så hun blev nødtørftigt skyllet på det hvide.

Denne gang fik Wilma så en 1. præmie og vandt Brugshundeklassen og gik derfra med 2 røde bånd og en roset. Så det er hermed bevist at en ISDS registreret splitface border collie fra rene arbejdslinier, uden den store pels (hun smed det hele under vores sommerferie i Frankrig med over 40 grader i skyggen) kan få 1. præmie. Og dermed slutter så Wilma's korte udstillingskarriere og som dommeren meget rigtig sagde til Wilma: "Du vil sikkert helst være ude hos fårene!" og det har hun jo helt ret i.

Dommerkritikken lyder som følger:

Foto af Lone Sommer

Wilma på sin 2. udstilling

Lørdag d. 20.8.2005 var Wilma så på sin 2. udstilling i forbindelse med Border Collie dagen. Denne gang havde jeg allieret mig med en mere erfaren handler til at vise Wilma frem i ringen, nemlig Gitte Skoubo. Og Gitte gjorde et rigtig godt stykke arbejde med Wilma og dommeren var glad for at se en anderledes type bc på udstilling, men alligevel blev det igen en 2. præmie. Dommeren syntes ellers hun var fin, men lidt for løs for til, så det må vi se om hun vokser fra, så kan det være vi prøver igen.

Dommerkritikken lyder som følger:

Wilma på sin 1. udstilling

Lørdag d. 21.5.2005 var Wilma og jeg på vores første udstilling. Den blev afholdt af BCK i Stestrup. Om formiddagen var der arrangeret kursus for begyndere (dvs. mig - uden tvivl). Her blev der gennemgået hvordan man soignerer og hvordan man viser hunden frem. Og dagens dommer gennemgik racestandarden og forklarede hvad det var hun kiggede på.

Bagefter startede selve udstillingen. Det virkede som om dommeren syntes rigtig god om Wilma, men alligevel fik hun kun en 2. præmie. Men så fik vi da prøvet det også og Wilma har den 2. præmie som er et krav, hvis hun nogensinde skulle nå så langt i agility at hun bliver international agilitychampion.

Dommerkritikken lyder som følger:

Ved kvalitetsbedømmelse kan tildeles 1., 2., 3., 0-præmie eller KIP.

1. præmie: Typisk og i alt væsentligt rigtigt bygget hund, hvis fortrin er så væsentlige, og hvis fejl er så uvæsentlige, at den kan siges at være en fortrinlig repræsentant for sin race.

2. præmie: Hund af meget god type og bygning, hvis eksteriørfejl ikke er mere fremtrædende, end at den kan siges at være en god repræsentant for sin race.

3. præmie: Hund af god type, hvis eksteriørfejl ikke er af en sådan art, at den kan siges at være en dårlig repræsentant for sin race.

0-præmie i kvalitetsklasse er en diskvalificerende betegnelse. Den anvendes om hunde, som har diskvalificerende anatomiske, typologiske eller psykiske fejl. (Hunden modtager en skriftlig bedømmelse).

KIP (kan ikke præmieres) betegner, at dommeren ikke kan afgøre, hvilken præmiegradhunden fortjener. Betegnelsen kan altså kun bruges om hunde, som i bedømmelsesøjeblikket er i en sådan tilstand, at dommeren ikke kan danne sig en sikker opfattelse af deres kvalitet. Hvis en hund ikke kan detailbedømmes, fordi den f.eks. ikke lader sig fremføre så roligt, at bevægelserne kan bedømmes, eller hvis den konstant lægger eller sætter sig, så en anatomisk detailbedømmelse umuliggøres, kan dommeren således tildele hunden et KIP. (Hunden modtager en skriftlig bedømmelse).