VED KLIK HER KOMMER DU ALTID TILBAGE TIL FORSIDEN.

Frida's Historie

Jeg er den lykkelige ejer af intet mindre end verdens dejligste hund (det er ens egen hund jo altid....). 

Frida er en hvid/sort border collie (også kendt under følgende alias Frække Frida, den hvide tornado eller stambogsnavnet DKAGCH LP1 LP2 LP3 DKLPCH HYRDPR DKSPCH RB Villrikke's Elleville Babe).

Frida er født d. 28/10-1996 i Norge og her boede hun hos sin 1. ejer i et år og dengang lød hun navnet Gro.

Herefter kom hun til en ny ejer i Sverige, men det fungerede slet ikke og efter 3 mdr. overtog jeg hende så 15 mdr. gammel i februar 1998 og så kom hun til at hedde Frida. Det der Gro faldt altså ikke så godt i min mund og er ikke et navn som det er særlig godt at kalde på hunden med. Ved overtagelsen fik jeg også denne besked: "den hund vil aldrig kunne bruges til hverken agility, lydighed, på får eller til spor".

Så efter en omrejsende tilværelse i hele Skandinavien er Frida nu en glad og dejlig hund, som elsker at få noget at arbejde med.

Agility er helt sikkert nr. 1 på Frida's hitliste, men alt hvad der involverer at "lave noget spændende" kan bruges. Hun har deltaget i DM 9 gange. Været Danmarksmester for hold 2 gange og er både Agility- og Spring champion. Fra foråret 2009 er det meningen at Frida skal til at deltage i seniorklasserne.

Selv om agility tager meget af vores tid bliver der også tid til lidt lydighed - noget som ingen af os rigtig havde prøvet før - så her måtte vi begge lære hele tiden. Efter at Frida er blevet Lydighedschampion har vi lagt træningen lidt på hylden. Der kan jo desværre ikke blive tid til det hele.

Senere kom hyrdning til som aktivitet og Frida bestod hyrde prøven den første gang vi forsøgte os. Frida elsker at hyrde, men er ikke en særlig stærk hyrdehund og de store hurtige udløb er ikke lige noget for hende, men kan hun få lov til bare at drive med fårene så er hun glad. Hun træner nu lige ikke hyrdning mere, da det er blevet for hårdt for hende.

Senest er hun begyndt med rally træning. Frida synes det er meget sjovere end alm. lydighed og hun er vildt på når vi træner. Det er meningen at rally skal være hendes senioraktivitet. Efter 3 prøver blev hun rallybegyndermester.

Copyright BMH Photo

 
Du har ikke accepteret Java, så derfor vil vi anbefale dig at bruge indholdsfortegnelsen, brug linket nederst på siden.

Ved klik på logoet øverst kommer du altid tilbage til forsiden. Denne side er sidst opdateret: 05-10-2008 17:13 . 

Indholdsfortegnelse. Copyright©2002-2009 - Janne Litgov.