VED KLIK HER KOMMER DU ALTID TILBAGE TIL FORSIDEN.

Råådalsruset i Sverige 2002

I maj 2002 deltog vi i Råådalsruset i Helsingborg, Sverige. Det et 4 dages stævne fra d. 17. - 22. maj.

Når man bor i Helsingør, så ligger Helsingborg jo dejlig tæt på og selv om vi skulle med færgen og køre lidt, så var vi hurtigere fremme end når vi f.eks. skal til stævne i Gundsølille.

Om morgenen d. 17. mødtes vi med en del andre danskere og tog færgen over. I Helsingborg måtte vi så pænt melde os hos toldvæsenet og vise alle vores dyrt købte sundhedsattester, vaccinationspapirer og indrejsetilladelser fra Jordbruksverket. Tolderne var nu ret flinke og gav udtryk for, hvor besværlige de selv synes de svenske regler er. Herefter kørte vi ud til stævneområdet, som vi efter en lille omvej hurtigt fandt (et lille kort havde nok hjulpet - den beskrivelse af turen fra Krak var ikke helt dækkende).

Stævne området var et rigtig godt sted. det var faktisk den normale træningsplads for den arrangerende klub. Der var Klubhus med servering af forskelligt. Og hver dag kom der et par lotter fra det svenske hjemmeværn og lavede varm mad til frokost. Hvis man ikke var til det så var der mulighed for pølser og burgere på grillen.

Vi var en gruppe på 6 danskere og der ud over deltog der 7 andre danskere, plus 3 danske dommere, Regin Reinhard, Lars Bang og Erik Nielsen.

Vejret var godt det meste af tiden og der var masser af tid til at gå hyggelige ture i Råådalens flotte natur. I nærheden var der en stor bred å, som hundene kunne bade i og det var noget som helt sikkert var populært.

Skal man sige noget dårligt om stævnet så er det helt sikkert antallet af starter. Fredag kunne man få 2 løb, 1 spring og 1 agility (kl. 1, 2, 3) , men der var ingen åbneklasser. Lørdag kunne man få 3 løb, hvis man var på et hold. Søndag igen 2 løb, plus et finale løb, hvis man var udtaget. Mandag var der kun agility kl. 3 og holdløb. Så det var ikke særlig sjovt for dem, som var på et hold, men ikke var i kl.3.

På området var der 3 agilitybaner, men flere gange lå en eller flere ringe stille over lange perioder af dagen, så det havde sagtens været muligt at arrangere flere løb, så det var mere interessant for den enkelte.

Om aftenen kørte vi til Helsingborg og stillede bilen og gik så om bord på færgen - det gjorde det en hel del billigere.

Vores resultater er ikke lige frem noget at prale af, men der var da et par andre danskere som gjorde sig mere bemærket. 

Tilbage til agilitysiden.

 
Du har ikke accepteret Java, så derfor vil vi anbefale dig at bruge indholdsfortegnelsen, brug linket nederst på siden.

Ved klik på logoet øverst kommer du altid tilbage til forsiden. Denne side er sidst opdateret: 25-03-2006 18:09 . 

Indholdsfortegnelse. Copyright©2002-2009 - Janne Litgov.