VED KLIK HER KOMMER DU ALTID TILBAGE TIL FORSIDEN.

Tønsberg Uken i Norge 2002

Afsted til Norge 

I 1999 deltog vi for første gang i en hel uges stævne i Tønsberg og det var en utrolig dejlig oplevelse, så vi planlagde selvfølgelig at tage afsted næste gang også.

Allerede i Januar 2002 bookede jeg et værelse for at være sikker på at få et og i juli var det så endelig blevet tid til at sætte kursen mod Norge igen.

Jeg havde annonceret efter en, som ville dele værelse med mig og Birthe m. Joey slog til. Vi besluttede os så også for at køre sammen og spare lidt på den måde.

Det er nemlig ikke helt billigt med sådan en tur. I Norge tager de den 1. dyre start hver dag selv om det er et stævne og ikke ligesom her hjemme en gang for hele stævnet. Og værelset var heller ikke ligefrem billigt.

Vi kørte op gennem Sverige, da vi kom til Norge sejlede vi fra Moss til Horton. Og så var der ca. ½ times kørsel til Melsom. Det hele skulle foregå på Melsomvik landbrugsskole lige som i 1999.

Vi ankom til stedet lørdag eftermiddag og fik anvist vores værelse. Så tilbragte vi ufattelig lang tid i kø for at betale og blive registreret.

Vi fik også sat telt op så vi var nogenlunde sikre på at få en plads.

I løbet af lørdagen ankom de sidste danskere og til sidst var hele delegationen klar:

Regin m. Acer, Linda m. Gizmo, Gitte m. Zita og Zandy, Pia m. Tawi/Chip, Kim m. Ready, Jørgen m. Toby, Flemming m. Logan, Birthe m. Joey, Niels m. Never/Simba, Peter m. Max/Uzi, Ingo m. Sussi, Birgit m. Knud,  Eskild m. Nick, Wickie m. Sussi/Cody, Richard m. Wisbhbone og mig selv med Frida og Balou.

Ja, jeg havde lige en ekstra hund med. Jeg havde lovet at passe Balou i 3 uger, så han måtte jo med og derfor kunne han jo også få lov til at løbe lidt.

Stævnet

Søndag skulle selve stævnet så starte. Og starten gik til en uges agility konkurrencer, der var 3 ringe med hvidt hegn omkring. Teltene stod nogle steder i 4 lag. Programmet var det samme hver dag, men startrækkefølgen i den enkelte klasse varierede fra dag til dag. Når man havde løbet, kunne man straks gå til 2 pc'ere og se sit resultat og den foreløbige stilling. Efter dagens konkurrencer var der samlet præmieoverrækkelse. Der var foderpræmier til nr. 1, 2 og 3. samt point kuponer til alle placerede. I de åbne klasser blev vi meget overraskede, der var kun præmier til de 3 første. Og det var jo meget taget i betragtning af at der var ca. 70 hunde i klassen hver dag.

Et kig ud over stævneområdet taget fra skolen, hvor vi boede.

Resultater

De danske deltagere viste deres kunne med stor succes. Allerede på anden dagen vandt Gitte og Zita agility klasse 3 og blev dermed Norsk agility champion. Det skal dertil siges, at man i Norge ingen vinderklasse har, og derfor bestod denne klasse af mange champions. Pia og Tawi gjorde det også helt formidabelt, hun blev stævnets bedste lille hund. Her var det resultaterne i de åbne agility og spring klasser der blev brugt tiludregning af hvem der skulle deltage i finalen. Jørgen og Toby blev 3. bedste mellem hund. Blandt  finaledeltagerne var følgende store hunde Wickie med Sussi, Kim med Ready, Regin med Acer og Ingo med Sussi. Jørgen og Toby var flere gange lige ved og næsten at blive Norsk agility champion, desværre lykkedes det ikke.

Personligt er jeg også godt tilfreds med Frida's løb. Hun løb flot og samarbejdet fungerede bare. I løbet af ugen blev det til en 5. og en 9. plads i AG3, en 10. plads i SP3, en 11. plads i SPÅben og en 12. plads i AGÅben. Taget i betragtning af at både den danske, svenske, finske og selvfølgelig norske elite var repræsenteret.

Et godt felt på bommen!

En af dagene blev der arrangeret en Barn og Hund konkurrence. Flemming's datter, Emma (på ca. 5 år) ville meget gerne deltage, men forældrene mente vist at Logan var lidt for vild på banen. Frida elsker børn og har før løbet med et par forskellige, jeg tilbød Emma at låne Frida. Hun kendte slet ikke Frida, men efter en charmeoffensiv fra Frida var hun solgt.

Da det blev Emma's tur blev hun dog så genert over alle tilskuerne at Flemming måtte gå med som støtte. Frida hun var bare så sød, hun ventede pænt foran hver forhindring indtil Emma fik sagt hvad hun skulle og gik ellers nærmest banen rundt. det er noget andet når jeg med hende, så venter hun ikke men tager bare den næste logiske frohindring med jeg siger noget andet.

Klager

Skal man klage over noget så er det springpindene, de har hvide og helt tynde. Især når hundene sprang ud mod det hvide hegn havde de ingen chance for at se pindene. Frida havde derfor nogle kanongode løb, men med nedrivninger. Først om fredagen tog den finske dommer Mia Laamanen affære, da hun skulle dømme første gang. Hun krævede et midten af pinden blev markeret med farvet tape. Og pludselig var der næsten ingen nedrivninger. Tænk at så lidt kunne have gjort stævnet så meget bedre.

Og så kommer vi til præmierne. Et helt kapitel for sig. Aldrig har jeg set så mange ubrugelige ting. Arrangørerne havde valg at dele præmiekuponer med point ud, så man selv kunne vælge sine præmier. Alt efter hvor mange point man fik sparet op. Fin ide skulle man tro. Det var ikke ligefrem et overdådigt præmietelt. Eksempler på præmier var WC-rens, el pærer (frit valg ml. 60 og 40W), sidde underlag, pink kaffemaskine, vandsparebrusere, dukke testel, samt nogle enkelte relevante præmier som hundedækkener, der kostede 400 point. Hvor mange kunne lige nå at spare så mange point sammen? Man kunne også bruge sine point til en t-shirt med reklame for arrangementet, den kostede 80 point, svarende til 2 1. pladser. Selve systemet med at samle point, var godt nok, men præmierne man kunne få for pointene kunne have været bedre og mere relevante. Og det annoncerede kæmpeoverskud på stævnet måske lidt mindre.

Frida og Balou hviler foran teltet.

Hygge

Generelt havde vi en meget hyggelig uge. Vi holdt grillaften, var ude og spise kinesisk og fik kigget lidt på Tønsberg omegn. Her er lidt stemningsbilleder fra den danske lejr på campingområdet:

Uvejr og brandalarmer

Generelt var vejret rigtig godt med sol og varme, men den ene nat kom der et kæmpe uvejr ind over skolen. Aldrig har jeg hørt så kraftig torden eller følt lynene så tæt på. Lynet slog ned i skolebygning og satte gang i alarmerne. Hundene var rædselsslagne og gøede af skræk og løb rundt på værelset. Nogle af de danskere, som sov i små telte blev så bange at de løb ind i bygningerne for at komme i ly. Det var ret dramatisk. Næste dag var alting vådt oven på regnen, men det klarede op og solen kom frem og fik tørret alting igen.

Ellers var brandalarmen ikke ligefrem min ven den uge. Vi lavede mad på værelset på et gas blus og pludselig en dag blev det for meget for alarmen og den gik i gang. Hvor pinligt er det så og stå og forklare at der ingen problemer er - vi steger bare pølser.

Konklusion

Om jeg tager til Tønsberg Ugen igen i 2005 er tvivlsomt. Det levede det desværre ikke helt op til forventningerne fra 1999. Det virkede mere som om det var arrangeret for at skaffe penge til klubben, end for deltagernes skyld. Præmiepolitikken var under al kritik.

Og nu hvor reglerne i Norge er blevet lavet om så man kun kan blive Norsk Champion på et NKK stævne og dermed ikke under Tønsberg Ugen, hvor der ellers er 6 chancer i løbet af ugen, kan det næsten være lige meget.

Tilbage til agilitysiden.

 
Frida Wilma Asta Agility Hyrdning Rally og LP Fotoalbum Diverse

Historie

Familie

Stamtavle

Div. aktiviteter

Fotoalbum

Frida's fanside

Historie

Data/stamtavle

Udstilling

Fotoalbum

Data/Stamtavle

Hyrderesultater

Fotoalbum

Frida og AG

Agilityrejser

Frida's resultater

Frida AG foto

Om hyrdning

Frida hyrder

Wilma hyrder

Asta hyrder

Resultater

Hyrdefotos

Frida og LP

Frida's resultater

Frida's LP fotos

Wilma's resultater

Asta's resultater

 

Frida's fotos

Wilma's fotos

Asta's fotos

Modelfotos

På tryk

Videofilm

Blog

Gl. nyheder

Youtube

Vi mindes

For sjov

Gæstebog

Denne side er sidst opdateret: 25-03-2006 18:10 . 

Indholdsfortegnelse. Webmaster. Kontakt os. Copyright©2002-2011 - Janne Litgov.