VED KLIK HER KOMMER DU ALTID TILBAGE TIL FORSIDEN.

Tønsberg Uken i Norge 1999

I 1999 tog vi til Norge for at deltage i Tønsberg Uken. En hel uge med agility. Det var en utrolig hård uge og vejret var ikke altid det bedste, men det var en stor oplevelse. 

Vi var kun 5 danske deltagere, men de danske hunde gjorde sig alligevel flot bemærket. 

Frida var desværre ikke helt oven på efter en plagsom virusinfektion i maven, så hun var meget træt de sidste dage og rev en masse pinde. Nu springer de jo også kun 65 cm i alle klasser i Norge og det var hun slet vant til hjemmefra. Det har vi dog øvet en hel del siden.

Frida i en stille stund under Tønsberg Uken.

Frida puster ud efter en tur "på fårene"

Men det er altid spændende og komme ud og prøve helt nye baner, anderledes forhindringer, anderledes underlag og nye dommere.

Onsdag var hviledag og der blev alle vi danske inviteret ud til Hans Marius Myhre og fik lov til at prøve vores hunde på hans får.

 

Frida havde aldrig i sit liv været på får, men hun var ikke i tvivl om hvad der skulle gøres. Det var lidt værre med mig for jeg har vist ikke de store hyrdeinstinkter gemt - men det skal nok kunne læres. Det var under alle omstændigheder en stor oplevelser og hvis der er nogen, som kender en venlig flok får og gerne vil hjælpe os, så vil vi meget gerne prøve igen.

Udsigt over stævnet på Melsom Landbrugsskole

Vi sluttede ugen af med et besøg hjemme hos Aina, Andreas, Frida's mor Ela og reservemor sheltien Rikke. Tønsberg Uken var en unik oplevelse, som vi måske gentager i 2002.

Tilbage til agilitysiden.

 
Du har ikke accepteret Java, så derfor vil vi anbefale dig at bruge indholdsfortegnelsen, brug linket nederst på siden.

Ved klik på logoet øverst kommer du altid tilbage til forsiden. Denne side er sidst opdateret: 25-03-2006 18:10 . 

Indholdsfortegnelse. Copyright©2002-2009 - Janne Litgov.