I
maj 2001 var det så igen tid til en tur til Norge, til Oslo Agility Show.
Showet var denne gang anlagt meget større med mange sponsorer og reklamer
og interviews på norsk TV og stævnet var flyttet til Linderudbanen, hvor
der var lidt bedre forhold.
Vi
kørte op fredag morgen, så vi kunne være klar fra morgenstunden om
lørdagen. Endnu engang boede vi hos Aina og hyggede os rigtigt.
Forhåbentlig kommer Aina snart en tur til Danmark, så vi kan gengælde
hendes gæstfrihed.
I
alt deltog der denne gang de danskere med 10 hunde og vejret var meget
bedre med dejligt solskin.
Mine
løb var ikke lige de bedste bl.a. blev jeg disket på grund af en norsk
særregel, som gør at man skal tage vippen om igen, hvis hunden springer
af vippen før den er helt i jorden. Normalt dømmes dette som en fejl og
ikke en vægring og når der ligger en tunnel 4 m væk som Frida ved at
hun skal i, så har jeg ingen jordisk chance for at få hende stoppet og
hevet tilbage over vippen. Så det var ret frustrerende, men om ikke andet
så fik vi trænet meget vippe den weekend.
Der
var mange gode danske placeringer i weekendens løb. Fridas bedste var en
9. plads i Agility-åben. Om lørdagen stillede vi også med et dansk
hold, KAF-power, og vandt! Det var nu ikke Frida's skyld med 20 fejl, men
heldigvis kunne resten af holdet klare 3 fejlfrie løb. Søndagen
arbejdede Frida og jeg hårdt for at gøre vores bedste i holdløbet, men
desværre var der 2 disk på holdet, så holdet sammenlagt blev disket.
Søndag
aften gik vi lige en tur inden vi kørte hjem ad og så var vi trætte
hjemme om natten kl. 03.10 og lå i sengen og sov kl. 03.12.
|