Efter at have holdt ferie i Frankrig kørte hundene og jeg ca. 800 km til Schweiz. Vi overnattede på hotel i Zürich og om morgenen havde vi så ca. en 1 times køretur til byen Dielsdorf - stedet for årets European Open. Frida og jeg skulle deltage for 2. gang - sidste år var det i Tyskland. European Open er en årlig tilbagevendende begivenhed, som har deltagere fra stort set alle lande i Europa: Rusland, Letland, Kroatien, England, Tyskland, Spanien, Frankrig og m.m. Se mere på EO 2005s hjemmeside, hvor alle resultater og baner også kan findes, samt flere billeder.

Vi ankom som de første danskere, men vi vidste at de øvrige var på vej. SMS er jo en dejlig ting. Jeg fandt campingområdet og fik reserveret et område der var stort nok til en lille danskerlejr og så gik jeg ellers i gang med at slå telt op. Aldrig har jeg kæmpet så hårdt og ødelagt så mange pløkke for at få mit ellers meget nemme telt op. Jorden var fuld af sten og lige meget hvor jeg prøvede slog man pløkkene i sten, men det lykkedes efter lang tids kamp at få teltet til at stå nogenlunde og få fjernet de værste sten under selve teltet, så luftmadrassen ikke blev punkteret.

Lidt efter kom de øvrige danskere til og de fik kæmpet deres telte op. Og derefter ville vi så ned til stævneområdet og få sat vores stævnetelte op der. Men nej, det måtte man ikke. Vi fik at vide at det var der ikke plads til fordi banerne var blevet flyttet til nogle andre steder end det arrangørerne var blevet lovet. Vi besluttede at afvente situationen og se om det blev muligt senere.

Så var der indskrivning og udlevering af den årlige gratis EO t-shirt, men hold da op hvor det tog tid. De havde kun sat to mand på opgaven og der skulle altså indtjekkes næsten 700 hunde. Sidste år i Tyskland havde der været en 8-10 mennesker på opgaven og der tjekkede de også både hunde og chip, men her var der ingen check af hunde, kun betaling og udlevering af numre.

På campingpladsen opdagede vi snart at arrangørerne måske ikke lige havde tænk over hvor meget ejerne til næsten 700 hunde skal på toilettet. Der var opsat to toiletter på pladsen. der var ingen bademuligheder, kun et stativ med et par vandhaner udenfor toiletterne. Ville man i bad måtte man køre et par kilometer til en svømmehal.

Det var ikke den bedste start på stævnet og vi var ærlig talt lidt skuffede, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Men næste dag da stævnet kom i gang måtte vi anerkende at det hele bare kørte, der blev løbet på 4 baner, 2 udendørs og 2 indendørs, og stort set så holdt de tidsplanen. Der blev åbnet for lidt telte rundt banerne og vi fik sat et enkelt telt op, hvor vi kunne have alle vores hunde og så de som ikke deltog i konkurrencerne. Burene måtte stables lidt, men det var bare rart at få et fredeligt sted til hunde, så de kunne hvile.

Lørdag gjaldt det holdkonkurrencen Frida var på hold med Acer, Quincy og Ripley (Power Agility 8), akkurat det samme hold som til EO sidste år. Først bane var spring og det var bare en vildt svær bane, ikke fordi det var noget at det ind-i-mellem-pjat, som man i Danmark tror gør det svært, men fordi det virkelig var en bane, der krævede handling og at man var på hele tiden, der var bare ikke plads til fejl. Frida blev desværre disket (selvfølgelig ikke der hvor det svært, men på at løbe forbi en mur og tage et forkert spring - underlig fejl, som jeg ikke lige forstod hvorfor hun lavede). Se banen her og resultaterne for klassen her.

Næste bane var agility for hold. Frida fik 1 fejl og endte som nr. 99 ud af 330 startende. Ikke det bedste resultat. Jørn og Quincy kom ind på en flot 20. plads. Se banen her og resultaterne for klassen her. Sammenlagt endte vores hold på en 21. plads ud af 91 hold. Nr. 1 blev et hold fra Østrig, nr. 2 et russisk hold og nr. 3 endnu et østrigsk hold. Se den samlede resultatlisten her.

Dagen sluttede vi af med badetur i svømmehallen og grillhygge på campingpladsen. Hvor kan man dog nyde at komme i bad.

Søndag var det så tid til de individuelle løb og mit helt klare mål hjemmefra var at jeg ville med i finalen. Vi startede denne dag indendørs med spring og det var ikke lige vores bane 15 fejl blev det til, men vi kom da igennem med hiv og sving. Trods det dårlige løb var Frida faktisk 2. bedste danske hunde og fik derfor 5 point til finalen. Se resultaterne for klassen her (banen er pt. ikke tilgængelig på internettet endnu).

På agilitybanen kom vi igennem uden banefejl, men med en lille tidsfejl på 1,35 sek. Også på denne bane blev Frida 2. bedste danske hund og fik endnu 5 point til finalen. Se banen her og resultaterne for klassen her. Generelt var alle banerne utrolig spændende og svære, men samtidig virkelig udfordrende.

Selv om vi ikke havde haft de allerbedste løb så lykkedes det alligevel at komme i finalen. I alt 3 danske store hunde og vores eneste lille hund blev udtaget til at løbe i finalen. De danske finalepoint for de store hunde blev følgende:

Ud af de 341 deltagende store hunde blev 71 udtaget til finalen. I EO deltager der virkelig nogen fantastisk dygtige hunde fra de mange forskellige hunde. Der var nogle vildt hurtige små border collie tæver, som når de var fejlfri bare slog alt og alle. Frida er jo ved at være en ældre dame på næsten 9 år, så jeg vidste jo at hvis vi skulle placere bare nogenlunde i finalen, ja, så var det bare om at satse.

Finalen blev afholdt indendørs og alle deltagere, som ikke var kommet i finalen sad klar på tilskuerpladserne med flag og bannere og heppede som vilde på deres landsmænd. Der var en utrolig stemning. Blev en hund disket og føreren løb færdig med sin hund blev der heppet hele banen rundt, men gik føreren bare sur ud af banen blev der buhh'et. Heldigvis løb de fleste færdig og sørgede for at deres hunde fik en god oplevelse. Først løb små og mellemhunde på en bane og derefter blev der bygget om til de store hunde, som skulle løbe en helt anden bane. Kirsten og Spike løb at flot løb, men blev desværre disket.

Alle der var udtaget satsede virkelig i deres løb - der var ingen der løb "safe" igennem - her var det virkelig alt eller intet. Og mange røg ud med en disk. Stemningen steg og jeg begyndte at få godt ondt i maven. Da det blev Frida's og min tur løb vi så hurtigt som jeg aldrig tror vi har løbet, jeg var totalt på og Frida fik ikke et sekund på banen hvor hun var det mindste i tvivl om hvad vi skulle. Det kørte bare vildt godt, men desværre fik hun fejl på bommen ned. Alligevel var det et vidunderligt løb, hvor vi var et synkroniserede og ikke havde den mindste tvivl om hvad der skulle gøres. Jeg var fuldstændig udmattet da jeg kom i mål og ikke i tvivl at vi virkelig havde givet 100% begge to. I den samlede stilling endte Frida på en flot 19. plads - hvilket jeg er meget stolt af. Frida's bror Acer blev nr. 14 og Ripley blev desværre disket. 

Se finale banen her og resultaterne fra finalen her. Søndagen sluttede af med indmarch og præmieoverrækkelse

Desværre begyndte det at regne og vi besluttede os derfor for at finde et pizzasted, så vi kunne få lidt mad. Lidt i kl. 22 styrtede vi ind til byen og fandt heldigvis et sted som stadig havde åben og fik vores pizzaer. Dem sad vi så i et af teltene og spiste mens regnen silede ned. Trætte som vi var blev det hurtig sengetid. Men det var ikke meget jeg fik sovet den nat for der kom også torden og lyn og Frida er ikke glad for den slags, så hun lå nærmest oven i hovedet på mig og stønnede hele natten. Jeg synes nu heller ikke selv det er særlig rart at ligge i telt i den slags vejr.

Om morgenen regnede det stadig og det var virkelig svært at tage sig sammen til at pakke, men ved 11-tiden begyndte vejret at blive bedre og jeg havde da 2 våde telte, en masse vådt tøj og tæpper, samt 2 våde hunde i bilen og kunne begynde den lange køretur hjem. Det var en hård tur hjem - jeg var træt og det føltes bare som om vi ingen vegne kom. Lidt efter Kassel-bakkerne blev jeg enig med mig selv om at en nats søvn og et bad ville gøre underværker og vi tog derfor en overnatning. Og næste morgen var det straks meget nemmere at køre og vi nåede hjem til Helsingør omkring kl. 16 efter i alt 4140 km.

EO er nok det nærmeste man kan komme på stemningen ved et VM og det kan kun anbefales. Det er en storslået oplevelse og man får set utrolig flot og anderledes agility, får en masse nye input og ideer til hvad man skal arbejde videre med derhjemme og man får prøvet nogle vildt svære og anderledes baner.

Det danske hold klar til indmarch fredag aften: Kirsten Nielsen m. Spike, Jørn Platz m. Quincy, Regin Reinhard m. Acer, Linda J. Philipsen m. Ripley (og Hermione, som ikke er med på billedet) og Janne Litgov m. Frida. 

Herudover deltog for Danmark Annett Rasmussen m. groenendael Zoey, men hun ankom først sent fredag aften.

Ved den officielle åbning af EO 2005.

Det er hårdt at være til stævne.

Indendørsbane. Kirsten og Spike i finalen.

Hygge i det danske stævnetelt.

Finaleløbene blev fulgt med spænding og filmet.

Finalebanen for store hunde er klar.

Et nærbillede af det underlige underlag, som var indendørs og på den ene udendørsbane. Det lignede mest grus med totter af fåreuld.

En hund i finalen.

Wilma sidder i bilen med sin sikkerhedssele på på vejen hjem.

Wilma elsker bare at køre bil og bilen er et af hendes yndlingssteder.

Frida hviler i bilen - her vi nået til Puttgarden, så vi er tæt på at være hjemme igen.

Se billeder fra vores ferie i Frankrig her:

• Badeferie side 1: Lac Carces, Entrecasteaux

• Badeferie side 2: I poolen, Middelhavet, Sillans La Cascade

• I haven

• Turist